MCH modtager forsendelser fra mandag 24. oktober. Husk at mærke alt gods og fragtpapirer/-breve tydeligt med firmanavn og standnummer.
Gods, pakker og post sendt til MCH Messecenter Herning, skal leveres på din stand.
Bemærk, at vi ikke kvitterer for forsendelser, men henviser fragtmand/bud, til hvor din stand er placeret.
Alle forsendelser af pakker og breve skal markeres tydeligt med firmanavn, hal og standnummer.
Pakker sendes til:
Firma: XXX / Stand: X XXXX
MCH Messecenter Herning
Indkørsel v/ port 25
Vardevej 1
7400 Herning
Breve sendes til:
Firma: XXX / Stand: X XXXX
MCH Messecenter Herning
Vardevej 1
7400 Herning
Vi registrerer alt indkommen post. Mangler du en pakke bør du henvende dig til Arrangørkontoret ved indgang Vest.
Al gods skal læsses af på standen.
Hal L - M
Kaj Zartowsvej
Indkørsel ad port 25 via port 13
7400 Herning
Port 13 > Port 25 - derefter køres til hallen
Udkørsel via Port 25 > Port 13 - Kaj Zartowsvej
Hal J og K
Vardevej 1
7400 Herning
Port 3 - derefter køres til hallen
Udkørsel via Port 3 – Vardevej 1
Godset skal leveres direkte på standen. Hvis chaufføren ikke selv har mulighed for at læsse godset af, henvises der til Sand Spedition.
Derudover kan du også bestille din fragt, truckassistance eller emballageopbevaring direkte hos Lars Vistisen.
Af hensyn til opbygning af stande er det vigtigt, at større udstillingsgenstande kommer på plads på standene så tidligt som muligt.
Planlægger du at udstille større objekter, som kræver en truck eller andet transportudstyr til at anbringe det på standen. Bedes du kontakte Kim Lauridsen senest mandag 17. oktober.
Det er dog kun nødvendigt at kontakte MCH, såfremt udstillingsgenstandene er mere end tre meter i bredden eller højden.
GODS UNDER MESSEN
I messens åbningstid kan nødvendige leveringer ske til MCHs lager. Der må dog påregnes ventetid på den videre levering ud til standen.